Højbede ser pæne ud. de skaber symmetri i haven og giver et overskueligt indtryk. Samtidig er de faktisk også mere overskuelige og meget nemmere at passe, end et stort stykke bar jord.
Fordi de er hævet over jorden og, så at sige, har deres egen jord, er det også meget nemmere at holde dem rene for uønskede planter.
Der findes ikke ukrudt
Faktisk er der jo ikke noget der hedder ukrudt. De uønskede planter er alle sammen ukrudt, når de står et forkert sted. På samme måde er de alle sammen ægte og fine planter, når de står der hvor de skal.
Når vi kalder planter for ukrudt, handler det om at de forhindre de planter vi selv har valgt, i at vokse og udvikle sig, som de skal. I højbede med afgrøder, er ukrudt nok en lidt vigtigere sag, end i højbede som er til ren pynt.
Anlæg højbede i en passende højde
Når du anlægger dine højbede, skal du være opmærksom på højden.
Vil du fortrinsvis bruge håndredskaber, er det en god ide med høje højbede, så du undgår de dumme arbejdsstillinger og belaster din ryg unødvendigt.
Vil du gerne kunne bruge en kultivator, forår og efterår, så skal du nok ikke gå efter særligt høje bede.
Når højden er på plads, skal du gøre jorden lækker. Har du valgt et højt højbed, er det bare med at fylde på, med skiftevis kompost og ren jord. Har du valgt den lave udgave, er det en god ide at grave bunden op. Et spadestik eller to er rigeligt. Herefter gør du det samme med skiftevis kompost og ren jord.
Husk rotation i dine højbede
Lige som hvis du bare bruger et almindeligt stykke jord, skal du huske at rotere dine planter. Planter og planters behov er ikke ens. De bruger forskellig næring fra jorden og optager det i varierende mængder. Jorden bliver derfor udpint, hvis den skal huse samme art, flere år i træk. Desuden er sandsynligheden for sygdomme i planterne også meget mindre, hvis de ikke står samme sted, år efter år.
Pas dine højbede også uden for sæsonen
Dine højbede kræver pasning, både i sæsonen og uden for sæsonen.
Når du har sået, skal du luge og vande og måske binde planter op, helt frem til høst. Det er den periode der menes med sæsonen.
Når du har høstet, bør du lade planterne visne helt væk. På den måde giver du mest muligt tilbage til den jord du har høstet fra. Dæk eventuelt jorden til med kompost eller hestemøg.
Smid gerne hæk affald ovenpå. Hæk affaldet holder jorden lun, vinteren igennem og sørger for at du kan komme tidligt i gang næste år. Når den nye sæson begynder river du bare de største grene væk og smider dem i komposten. Resten blander du bare ned i jorden, hvor det hører til.
Jorden behøver ikke at være fin og ensartet når du skal så. Det vigtige er at holde ukrudtet nede.