Disse ting skal vi have fokus på, når vi vælger køreskole

At tage kørekort er en stor ting. Når vi har et kørekort, så er vi voksne. Og når vi har et kørekort, så har vi en helt ny frihed. Det er slut med at bytte opvaske-tjansen for et lift med mor eller far, det er slut med at betale for dyre taxature, og det er slut med at vente i evigheder på bussen, der konsekvent er forsinket. 

At tage kørekort symboliserer en ny tid i dit liv. Men har du styr på, hvad du skal kigge efter, når du vælger køreskole? 

Hvad ser vi efter, når vi vælger køreskole?

Der findes mange køreskoler, og det kan være svært at gennemskue markedet. En hurtig googlesøgning giver mange bud, og der er ikke umiddelbart den store forskel at se. Men der er forskelle, og det er vigtigt at være opmærksom på disse. 

Pris

De fleste køreskoler har en fast pris, der inkluderer et minimum. Her kan det være relevant at undersøge priserne på de ting og de timer, der ikke er med i grundprisen. Har du brug for ekstra timer, så beregnes de ved siden af. Dumper du og skal til prøve igen, så bliver også det en ekstra omkostning. Der er derfor en god idé at undersøge med de forskellige køreskoler, hvordan de hver især opgør eventuelle ekstraudgifter, så du har et godt grundlag for at foretage en sammenligning.

Beliggenhed 

Beliggenhed er ligeledes relevant at tage stilling til. København har en højere dumpeprocent end Århus har, så vil du gerne lære at manøvre i en storby, er Århus meget muligt et bedre bud end København. Tag evt. et kig på mulighederne for kørekort hos Driveteam.

Dumpeprocent 

Ingen ønsker at dumpe en køreprøve, og en køreskole med en høj beståelses-procent giver selvsagt et bedre udgangspunkt for en god og tryg oplevelse, end en køreskole med en høj dumpeprocent gør. 

Du kan selv tjekke de forskellige køreskolers dumpeprocenter på nettet. Dette er en god indikator for det faglige og pædagogiske niveau hos de forskellige køreskoler. 

En god køreskole giver gode bilister 

En god køreskole og en god kørelærer sikrer dig en let proces og en tryg start på livet som bilist. At køre bil handler ikke bare om at kunne færdselsreglerne og at kunne manøvrere køretøjet – det handler om ro, overblik og ansvarsfølelse.

Og netop disse egenskaber vægtes hos de gode køreskoler, som hver især tager ansvar for de bilister, de sender ud i trafikken. 

Kig dig godt for, når du vælger køreskole – et kørekort er ikke en lille ting.