Det er blevet virkelig populært med en forlænget weekend til en af Europas smukke storbyer, og med god grund. En weekendtur er en god måde at få en pause fra hverdagen, og med en tur til Århus kan du opleve kultur, historie, shopping og meget mere.
Hvorfor Århus?
Hvis du har mange byer på ønskelisten til dit næste getaway, undrer du dig måske over hvorfor du skulle vælge netop Århus. Det er der mange gode grunde til.
For det første sparer du tid og penge på transport, fordi du kan blive lige her i Danmark. Uanset hvor i landet du befinder dig, er Århus ikke langt væk, så du slipper for ventetid i lufthavnen og dyre flybilletter.
En anden fordel er at Århus har den perfekte kombination af storbyliv og landsbycharme. Det betyder at du både kan gå på shopping og caféer, og samtidig komme helt ned i gear. Du har alt inden for rækkevidde, men undgår stress og jag.
Endelig, er Århus et godt valg fordi der er noget for enhver smag. Hvis du er til historie og gamle bygninger, er det her. Er du mere til kunst, har du også rig mulighed for at udforske den del af byen. Og hvis du er vild med et festligt natteliv, kan Århus også byde ind. Føler du dig inspireret? Så er her nogle gode forslag til din weekend.
Hvor skal du bo?
Der er mange muligheder for at finde et godt sted at overnatte. Hvis du vil spare penge på logi, så der er mere at spise, shoppe og feste for, kan du med fordel finde et værelse på et hostel eller på Airbnb. Det er en billig måde at holde weekend på, og en god mulighed for at træffe nye mennesker.
Måske er du mere til et romantisk ophold, og her kan Århus også byde ind med lækre hoteller hvor der er skruet op for luksus og romantik. Uanset hvad din smag og budget er, kan du finde et godt at sove.
Hvad skal du lave?
Det er oplagt når man besøger denne hyggelige by, at man tager sig tid til at slentre rundt i gaderne i Den Gamle By. Du kan gå og nyde de flotte, historiske bygninger, fortsætte videre til Latinerkvarteret og slutte af i midtbyen. Her kan du kigge på forretningsvinduer, få dig en iPhone reparation mens du shopper, og udvælge dig en hyggelig fortovscafé at slå dig ned på.
Hvis du føler dig kulturel, er kunstmuseet ARoS absolut også et besøg værd. Her kan du se alt fra klassisk kunst til nye, interessante udstillinger. Prikket over i’et er at besøg på museets tag, hvor du kan gå hele vejen rundt i et regnbuepanorama og nyde udsigten over Århus.
Århus kan desuden byde på strandture, smukke blomster i botanisk have, lækker mad på Michelin-restauranter, og en lang række events hele året rundt. Hvad enten du skal afsted med familien, kæresten, eller vennerne, vil du kunne finde noget som I alle kan hygge jer med i Århus.