Sådan får du styr på din økonomi

Har du rod i økonomien? Lidt? Meget? Måske lidt for meget? Det er der ikke noget at sige til – det er for mange mennesker en svær ting at holde styr på. Hvis man er glad for mad, shopping og andre vestilige goder, og man først er kommet ind i en dårlig rutine, kan det være svært at slippe ud af den igen. Det er dog langt fra umuligt.

Herunder kan du få lidt hjælp til det, da du kan læse om, hvorfor det er en god idé at have styr på sin økonomi samt få 6 gode råd til at få styr på økonomien.

 

Derfor skal du have styr på din økonomi

At have styr på sin økonomi er egentlig en elementær ting – men det betyder ikke, at det ikke kan være svært. Især i en verden hvor reklamer, tilbud og lignende markedsføring bliver kastet i hovedet på alle, og hvor det gode liv sværmer om én hele tiden.

Men af netop denne årsag er det så uhyre vigtigt at få styr på sin økonomi, så man ikke – ved at blive fristet – ender med at fråse sine penge væk, og så man beholder jordforbindelsen. Det gælder både, hvis man har en mindre indkomst, og hvis man har én af de højere.

Og selvom Danmark er et velfærdsland, betyder det ikke, at det ikke er vigtigt at spare op, hvis ulykken skulle ramme, så man har penge til at overleve gennem de svære tider. Hvis du begynder at spare op med det samme, vil du med stor garanti takke dig selv for det på et givent tidspunkt i dit liv.

 

6 gode råd til at få styr på økonomien

Hvis du ønsker at få styr på din økonomi, men du ikke er helt sikker på, hvordan du lige skal gå til det, kan du herunder læse 6 gode råd til at få bedre styr på sin økonomi:

  1. Lav et budget. Det første skridt mod en bedre økonomi er helt sikkert at få lavet et budget. På den måde ved du, hvad du tjener, og hvor meget du må bruge, og så bliver det langt nemmere at handle, shoppe og spare op.
  2. Få styr på din skatte-situation. Når du har lagt et budget, kan du med fordel ringe til SKAT og få dem til at hjælpe dig med det. Hvis du har styr på alle dine opgørelser, undgår du at få et kæmpe skattesmæk, og det kan altså være mange penge, du kan ende med at betale tilbage.
  3. Undersøg dine muligheder. Kan du få boligstøtte? SU? Økonomisk støtte til noget andet? Heldigvis har Danmark en masse goder til dig, hvis du ikke tjener så meget, eller hvis du af den ene eller den anden årsag har brug for noget hjælp rent økonomisk, og det skal du endelig tage imod.
  4. Lav en indkøbsliste – og hold dig til den. Tag kun ud at handle én gang om ugen, og lav en liste med de ting du mangler – og lad være med at købe andet end det. Hvis du gør det, undgår du at blive (alt for) fristet af alle de sjove ting du kan finde rundt omkring i butikkerne, og det kan du spare mange penge på i længden.
  5. Undersøg hvor meget du må bruge om dagen. Det kan være en god hjælp hvis du, i forhold til dit budget, undersøger hvor mange penge du må bruge om dagen. Så kan du eksempelvis ”spare op” til at tage ud at spise i weekenden, hvis du ikke har brugt så mange penge de andre dage i ugen.
  6. Spar op. Læg eksempelvis 10 % af din indkomst hver måned ind på en opsparingskonto. Hvis du gør det, har du pludselig en lys, økonomisk fremtid samt nogle penge til den dag, du måske skal bruge nogle ekstra penge.

 

Kilde: https://ello.co/sannejensen