LAG Svendborg har ifm. den første ansøgningsrunde indstillet projektet ”Aktiv Øhav.dk” til at modtage et tilskud på 188.000 kr.
Formålet med projektet er at samle små og mellemstore turismeudbydere – og sammen etablere og introducere skræddersyede aktive aktivitetstilbud/pakkerejser til familier, andre grupper og personer, som er i eller skal til Øhavet. For på den vis at fremme oplevelsesøkonomi og turismetiltag i Øhavet og Sydfyn – især omkring Svendborg. At etablere et flersproget website og app’s til præsentationen, af disse aktivitetstilbud for pakkerejser i Aktiv Øhav regi.
Det bagvedliggende rationale for projektet er at gøre små og mellemstore aktivitetsudbydere synlige, samt igangsætte aktiviteter såsom storytelling – de gode Øhavshistorier m.m. og på den måde markedsføre hele Svendborgs Øhav endnu stærkere: Og dermed udbygge det geografiske områdes konkurrenceevne på turistområdet. Projektet bygger videre på de erfaringer som fx www.cykelsydfyn.dk har gjort sig – og henvende sig til en bredere målgruppe af turister, inden- som udenlandsk.
Endnu et formål med projektet er, at de små og mellemstore aktivitetsudbydere sparer dyre markedsføringskroner og oplever en effektivisering på salgs- og PR-området. Projektet skal skabe grobund for innovativ tænkning i forhold til turisme – og alle aktører skal gerne opleve først en fastholdelse og dernæst en øgning i antal arbejdspladser. Derved gøres Øhavet og Sydfyn også til et endnu mere attraktivt område at bosætte sig i.
Læs mere…. http://lag-svendborg.dk/projekter/projekter-i-2012/aktiv-oehav-dk/

0 Kommentar til “188.000 til styrkelse af turismen på Sydfyn og Øhavet”