Månedligt arkiv for september 2011

Slip ildsjælene løs! – via Realdania

De findes overalt i Danmark. Ildsjælene. De tusindvis af engagerede mennesker, som hvert år lægger masser af timer i det, de brænder for. Og som er sammen om fælles projekter, der såvel i by som på land skaber både stolthed, sammenhold og livskvalitet i lokalmiljøet. En ny Realdania-kampagne til 30 mio. kr. vil over de næste tre år sætte fokus på ildsjælenes arbejde. I dag åbner kampagnens hjemmeside byggerietsildsjæle.dk og den første indbydelse – et såkaldt ‘call’ – opfordrer alle landets ildsjæle til at søge om støtte til netop deres projekt.

Læs mere på Realdanias side  http://www.byggerietsildsjaele.dk/, hvordan man søger tilskud til projekter.

Tips- og lottomidler til friluftslivet

Formålet med Tips- og lottomidlerne til friluftslivet er at støtte aktiviteter, som forbedrer befolkningens muligheder for at opleve og forstå naturen.

Tipsmidlerne til friluftslivet uddeles i fire kategorier:

Fortsæt læsning af ‘Tips- og lottomidler til friluftslivet’

Næste ansøgningsfrist – 17. oktober 2011

LAG Svendborgs næste ansøgningsfrist er den 17. oktober 2011.

Har du et spændende projekt, som du mener kan falde inden for et eller flere af LAG Svendborgs indsatsområder - ”Erhverv og Wellness” - ”Adgang til naturen” og/eller ”Livskvalitet i lokalområdet”, modtager vi gerne din ansøgning. Læs mere på under Tilskud. Vi anbefaler, at du kontakter vores koordinator for råd og vejledning forinden.

Lokalsamfundene bidrager med input til kommunens og lokalområdestrategi og landdistriktspolitik

… på baggrund af de visionsplaner, som LAG Svendborg har igangsat

LAG Svendborg har igangsat projektet ”Udviklingsplaner for lokalsamfund i Svendborg Kommune” – i daglig tale kaldet ”Hvor skal vi hen, du?” med henblik på at de enkelte lokalsamfund, som deltager i projektet får udarbejdet en udviklings- og handleplan for deres lokalsamfund. Derudover har projektet også til formål at bidrage med input til lokalområdestrategien og landdistriktspolitikken, som kommunen er gået i gang med her i eftersommeren.

Og lokalsamfundene er nået langt. Hovedparten af de lokalsamfund, som har meldt sig til projektet, har afholdt visionsmøder, nedsat arbejdsgrupper ift. de indsatsområder, som de ønsker at arbejde videre med og er i fuld gang med at udarbejde selve udviklings- og handleplanen.

Fortsæt læsning af ‘Lokalsamfundene bidrager med input til kommunens og lokalområdestrategi og landdistriktspolitik’

Mere end 500.000 kr. i tilskud

….til at skabe og bevare arbejdspladser i landdistrikterne i Svendborg Kommune

 I forbindelse med den seneste ansøgningsrunde har LAG Svendborg indstillet tre projekter til tilskud, hvoraf det ene omhandler en nyskabelse inden for musikinstrumenter, mens de to andre gennem udbygning og videreudvikling af eksisterende faciliteter på hver deres måde bidrager til oplevelsesøkonomien og øget turisme.

Aluphone ApS – en klokkeklar nyskabelse
Direktør af Tåsinge Kokillestøberi A/S Michael Hansen og musiker Kai Stensgaard har sammen dannet firmaet Aluphone ApS, som har specialiseret sig i at udvikle et helt nyt musikinstrument kaldet aluphone. Instrumentet er i familie med bl.a. marimbaen, vibrafonen og klokkespil, og det er opbygget af aluminiumsstøbte klokker, som oprindeligt benyttes som toppe til at sætte på hegnspæle.

Fortsæt læsning af ‘Mere end 500.000 kr. i tilskud’