LAG Svendborg afholdt generalforsamling i Stenstruphallen torsdag den 24. marts med et flot fremmøde på 37 deltagere. Udover generalforsamlingen, havde LAG Svendborg inviteret Gundestrup Mejeri og Bryghus samt Gorillapark Svendborg til at komme og fortælle om deres projekter og produkter.
I forbindelse med generalforsamlingen havde LAG Svendborg inviteret til Øl og Ost fra Gundestrup Mejeri og Bryghus. Et projekt, som har opnået tilskud igennem LAG Svendborg til udvidelse af butik- og mødefaciliteter. Brygmester Ditlev Jørgensen fortalte levende om øllets historie samtidig med, at der blev delt smagsprøver rundt og serveret ost dertil.
Anders Ulrich – en af ejerne af Gorillapark Svendborg fortalte om opstarten af det nye spændende udflugtssted i Svendborg Kommune, som allerede har haft næsten 5.000 besøgende på blot 4 måneder. Et af de projekter, som har skabt mange arbejdspladser i Svendborg Kommune og ikke mindst mere liv på landet ved Skjoldemose Gods. Gorillapark Svendborg arbejder tæt sammen med nogle af de andre virksomheder, som LAG Svendborg har givet tilskud til.
Fortsæt læsning af ‘Øl, ost, gorillaer og visioner ved LAG Svendborgs generalforsamling’

